Jeg vil det næste stykke tid sætte ord og ansigt om alle de fordomme der er på Grønlændere. I dag vil jeg gå til min forældres generation i den tid hvor fordommene virkelig blev skabt og kreeret og som stadig lever videre idag.
Mine forældre var egentlig ikke anderledes en andre grønlændere på det tidspunkt de levede. De blev født i 1943 og 1944. De fik sammen 5 børn. Min mor havde et barn fra tidligere ægteskab og fik et barn mere efter dette her ægteskab, så idag har jeg 6 søskende. Det var ikke noget forkert eller anderledes idet. Det der særskiller deres historie er at de i deres ungdom og voksenliv oplever en kæmpe forandring i den grønlandske histore. En tid der skal ændre hele vores histore fra at være et lille folkefærd der lever et enkelt og fredelig liv til at der kommer dansker derop og skal forandre en helt kultur. I den periode opstår der en masse af foredomme da der bliver en ubalance hos grønlænderne og danskerne. I den periode lever min biologiske forældre og mine adoptiv forældre sammen i byen Sisimiut. De kender ikke hinanden personlig og de lever hver deres liv. Min adoptiv forældre kommer derop i starten af 70’erne og tager deres børn med. Min adoptiv far får en lærer stilling og senere får min adoptiv mor en frisør salon som er på det hotel min adoptiv onkel ejer. Min forældre lever godt og har stor økonomisk udbytte af at tage en stilling på Grønland og hjælpe det grønlandske folk at skabe et beder og sundere liv for dem. Min adoptiv far trives deroppe og nyder naturen nyder fri livet og folket. For min adoptiv mor blev det de 5 hårdest år af hendes liv har hun fortalt. Hun kunne ikke tåle at se alle de sociale problemer der var der oppe og det blev også på en måde min byrde da jeg som barn og ungdom måtte høre på det og deale med det.
I den tid var der stor klasseskilde. De uddannet var danskerne og de fik en større løn og flere rettigheder en grønlænderne og de fleste grønlændere var selvlært i deres erhverv. I mine papir står der at min biologisk far var fabriksarbejder og der står ikke hvad min biologisk mor lavede. Kun at hun arbejder. I denne tid er det at alle foredommene kommer og at vi i denne periode mister en masse mennesker både fysiske og også på den åndelig plan.
Pludselig skulle de leve efter skemaer og struktur der var skabt af danskere som havde det tæt under huden fra det danske samfund. De skulle arbejde fra mandag til fredag og lønning den sidste dag i måneden. De skulle bruge og leve af naturen efter arbejdstid og i weekenderne. Mine biologiske forældre skulle bygge en dansk arbejds moral op som ikke fandtes hos dem og som danskerne havde brugt generation af generation at bygge op. Alt det skulle min biologiske forældres generation igennem og deale med.
Rigtig mange grønlænder bukket under. De var naturmennesker og havde det svært ved at blive lukket inde i bloklejligheder og svært ved at indgå på arbejdsmarkedet.
Mange begyndte at drikke, for at bedøve sig selv og andre havde en kæmpe sorg der aldrig helt blev healet.
Foredommene poppet op som grønlænder stiv. En af de andre foredomme var at grønlænderne ikke kom på arbejde når de havde fået løn, så sad de bare og drak deres penge op. Andre foredomme var at man ikke kunne stole på hvornår de kom på arbejde. Sikkert masse andre fordomme og alt er bygget på at danskerne dømte grønlænderne for ikke at gebærde sig som danskere. Alt den dom knækket en helt generation og de mistet deres identitet og deres åndelighed. De blev overvældet at så stærke kræfter ude fra at selv den stærkest kulde og den hårdeste storm ikke kunne forandre det. Denne generation led i den mørkeste tid i den grønlandske historie. Det siger ikke så lidt om den tid mine biologisk forældre leve i Sisimiut.
Min biologiske far havde det som isbjørnen i zoologiskehave på Frederiksberg. Isbjørnen blev skør af at trav frem og tilbage i den lille bås. Det blev min far også. Han blev også skør af at have for lidt plads. Han ville ud og jage han ville ud og fisk. Han så at nu var det tid til at skyde ryper med istedet for måtte han stemple sig ind på fabrikken de næste 8 timer. Han så ud over havet hvor hans blik kunne hvile sig i det uendelig og måtte så gå hjem og stirre på væggen og sov for at vente til lørdag med at være i naturen. Han jublet når han fik en kæmpe sæl eller hval i fangst og ville med glæde dele sin bytte med familien. Han jublet med samme energi når han fik løn, han så eller mærket ikke forskel på det. Kun dommen fra danskerne at de syntes at han var en idiot som ikke kunne holde på hans penge. Han kom nogle gange ikke på arbejde fordi han hellere ville gå på jagt på fjellet eller på havet og havde lidt fred i sjælen. Han blev gjort til grin og peget på af danskerne. Den store flotte mand min far var og han var høj og flot blev mindre og mindre sjæleligt. Han bukket under og begyndte at drikke og blev agressiv når han blev fuld. Han blev voldelig mod min mor og senere på os børn. Min mor bad om skilsmisse hun kunne ikke holde ham ud og hun fik en volds dom på ham. Jo mere han gav slip på sig selv jo flere demoener sneg der ind i ham og en dag kunne han ikke længer se sig selv i øjnene. Han kunne ikke leve et liv uden min mor. Han hang sig selv en nat i november 1973 da vi børn sov hos ham. Mine ældste søstre fandt ham og jeg husker kun at jeg ser hans fødder hænge i luften og jeg høre en masse skrig og at der derefter er koas omkring mig. Jeg oplever fred omkring min far. For første gang har han fået fred og jeg forstår ikke alt det kaos der bliver skabt. Det næste stykke tid er der kaos og mit liv bliver mere roligt da jeg kommer til den danske familie på Grønland. Her kommer jeg til til den danske kultur som slog min far ihjel. Jeg elske den nye famile og ville ikke tilbage. Nogle gange mødte jeg min biologisk mor i Brugsen sammmen med min adoptiv mor. I Sisimiut. Husker tydeligt hendes sorg i øjnene og kunne mærke hendes sorg på lang afstand bagefter. Jeg hadet hende og jeg elsket hende på samme tid. Sommeren 1974 eller 75 rejste jeg til Danmark. Jeg sagde farvel til min ophav og har ikke været der sidden.
I går eftermiddags havde jeg besluttet at skriv om min forældre så da jeg vågnede her til morgen havde der været den første frost i Danmark på denne side af året. Jeg følte at mine forfædre var der og at de er her. Jeg så alle de frostkrystaller glimre og glitter i haven. Jeg så frost himlen i alle dens farver. Jeg oplevet den storhed verden er og at det kun er os mennesker der kan begrænse os selv og hinanden. Jeg elsker når jeg går udover tid og sted og hviler blikket langt op i himlen og ud i universet. Derude hviler jeg og og derude finder jeg mig selv.
Dette indlæg er til minde for mine forældre Theodora og Lars Isak. Til minde for deres generation, #brydtabu#fordommeomgrønlændere#danmark#denmark#grønland#greenland#sisimiut#fangere#kultur#nuuk
Del gerne da jeg vil med glæde vil bryde tabuet omkring foredomme omkring grønlænder.