Søndags oprydning og efter nogle travle uger efter sommerferien, er tiden til at rydde op og gamle papir dukker op i alt oprydningen.
Fandt denne tale jeg holdte for fejring af regerings handlingsplan mod racisme og diskrimination i Danmark.
Jeg fik i denne anledning lov til at få taletid og gøre opmærksom på, hvad jeg som medlem af Ilisimasavut har på hjertet angående det at være grønlændere i Danmark og hvorledes vi mærker racismen og diskrimination i hverdagen.
Jeg læste den højt op for min mand Jan Nautvik og mærker stadig vigtigheden i talen og de ord og tanker der ligger bag den.
Vi kæmper stadig mod racisme og diskrimination. Vi er stadige bagerst i rækken når der tales om rettigheder, vi bliver stadig stigmatiseret og puttet i kasser og derfor er disse ord lige så vigtig idag som dengang jeg holdte talen i Marts 2022.
Her er talen og rigtig god søndag til jer.
Mit navn er Kâlànguak Absalonsen og jeg repræsenter Ilisimasavut, der er en organisation, der fremmer det grønlandske folk i Danmark.
Jeg er her idag for at kræve retten til vores egen identitet. Jeg er her for at tage et opgør med den fortælling, der hersker om grønlændere.
Et opgør, med de foredomme og udskamning, der dominere og slører, vores sande kultur, hvem vi er og vores indentitet.
Det kræver at vi får plads, til at blive hørt, set og inkluderet. For vi har ret til vores egen identitet og selv at være herre over denne fortælling.
Kun på det vis, kan grønlændere i dag og i den kommende generation spejle sig i og være stolt af den sande identitet vi er.
Vi lægger øre til påstande om at være grønlændere stive og om at vi drikker guldbajere til morgenmad. Vi skal dagligt kæmpe for at blive taget seriøst og få en fod ind på arbejdsmarkedet.
Mine børn hører også disse fordomme og skammer sig over at deres mor er grønlændere.
Når jeg blander mig i debatter, får jeg at vide, at jeg bare kan rejse hjem igen.
Det er udskamning, det er uværdigt og DET SKAL STOPPES.
Jeg tror på os som folk og vores kultur.
Derfor tror jeg også på at vi skal gøre det på vores måde.
Vi skal fremme vores identitet med dialog og kulturelle arrangementer.
Vi skal med indover pensum og litteratur, så vi sikre en korrekt repræsentation af vores historie.
Vi vil gerne blande os i debatten, men som dem vi er.
Vi grønlændere er mere rolig, introverte end danskerne er og vi er anderledes og vil respekteres for dem vi er.
Det bør ikke være sådan, at jeg som minoritet i det danske samfund, skal afkode majoritetens højtrystende debat kultur for at blive hørt.
Det må være de stærke, dem der i forvejen er majoteten, der lever op til sin styrke og sit ansvar, ved at lytte, rumme og anderkende os.
Derfor er vores primære anbefalinger at Danmark efterlever sit ansvar om ILO- konventionen 169 og FN’s deklaration om oprindelige Folks rettigheder.
På den vis bliver vi anderkendt som oprindeligefolk, med flere rettigheder såsom økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Som der er idag, bliver vi overset, glemt i systemet og overladt til os selv.
For at vi og vores identitet bliver styrket, kræver det, at vi som minimum bliver set og får efterlevet vores rettigheder.
Jeg tror på at anerkendelse af vores folk, er første skridt på vej, mod at ændre fortælling om os. Fra foredomme, til vores sande identitet og kultur.
Vi vil selv have retten til at definere os selv og vores fortælling.
Det vil sikre en langt mere værdigt spejlning for de kommende generationer, så mine børns generation, er den sidste, der skal føle sig skam.
Vi er et stolt folkefærd og jeg håber at vi sammen også kan skabe en stolt fortælling
Tak for ordet 